Jeg har længe gerne villet lave en uhøjtidelig restaurant, der omfavner alle. Hvor der er plads til gutterne fra fodboldholdet, småbørnsfamilien, kollegaer eller de tætteste venner, som gerne vil have lækker mad til en overkommelig pris.
Da jeg fik muligheden for at lave en restaurant på en af de mest befæstede steder i skønne København, mere præcist i den smukke arkitektoniske perle Scandic Palace Hotel lige ved Rådhuspladsen, var det svært at sige nej.
Derfor åbnede jeg i november 2020 Capa.
Med et moderne fransk twist serverer vi velkendte klassiske retter med fokus på gode råvarer og ikke mindst verdens bedste kød – Sashi-kødet fra JN Meat, som to år i træk er blevet er blevet kåret til verdens bedste steak af en ekspertjury i konkurrencen World Steak Challenge. Det smager fuldstændig, som godt kød skal smage.
På Capa er god mad i højsædet, og børn er selvfølgelig mere end velkomne. Jeg har taget udgangspunkt i, hvad min datter kan lide og synes er sjovt og inkorporeret det i menukortet til de mindste gæster. Derfor får de både velsmagende mad med røg og damp og farverige børnecocktails.